Foredrag d.14.nov – 4Children RAAM2022

Henrik, Brian og Malene vil gerne komme og fortælle om deres Cykeltur på tværs af USA, projekt:
4Children RAAM2022
Så, kom og hør deres spændende foredrag om hvordan de fik en oplevelse for livet – og støt samtidig Julemærkehjemmene.

Kom og hør om 4Children RAAM holdets oplevelser med at cykle ca. 5000 km. på 7 døgn.

  • Hvordan forbereder man sig til en cykeltur på 5000 km?
  • Billeder og beskrivelse af turen
  • Fællesskabets betydning for succes
  • Spørgsmål og svar fra salen

Prisen for at deltage er på 50 kr. pr deltager og går til Julemærkefonden og os. Målet på vores BetterNow indsamling er at indsamle 250.000 kr.
Vi ser frem til at vi alle kan samles og få sagt tak til jer alle for støtten.

Tilmelding via forenings app’en og
indbetal 50,- pr deltager på klubbens
Mobilepay 454965 – eller scan koden her
Skriv RAAM2022 i kommentarfeltet
.

Vi vil gerne have din tilmelding hurtigst muligt og senest d. 4. november

Hvis ikke du kan deltage eller bare ønsker at donere mere til 4Children, så husk at du fortsat kan støtte Julemærkefonden og os via linket her indtil den 16 november:
BetterNow 4Children

Mallorca-turen 2023 er ændret

Kære ØCK’er

Måske blev prisen for vores første udspil for højt – sammenholdt med, at der kun var 5 cykeldage. Vi har derfor ændret meget i planlægningen:

Afrejse: 
Fredag den 9. juni kl. 06.05 fra Kastrup, og retur torsdag den 15/6  med ”samme fly”. Det giver 6 cykeldage inkl. Første dag, hvor vi kommer afsted ved frokosttid.

Hotel: 
delvist et sportshotel beliggende i Port de Pollenca, så nu er der en rigtig by med kun nogle hundrede meter til fed strand: Link her

Udgifter:
Hvis man bor to personer i enten Studio eller lejlighed, bliver prisen for ophold med halvpension ca. 3.700 kr. Frokoster de 6 dage sætter vi til 30 euro pr. person pr. dag = 1.350 kr.
Cykelleje: Der er cykeludlejning i hotellets kælder, og den dyreste cykel med DI2 og skiver koster 1.100 kr., og en komplet carbon med Ultegra (og laveste gearing) koster ca. 300 kr. mindre.
Transfer fra lufthavn og retur: Med et firma, som hotellet samarbejder med, kan det klares retur for ca. 200 kr.!

Samlet ”fast pris”: 6.350 kr.
Fly Norwegian lige nu: 2.421 kr. med fuld bagage
Samlet pris med en smule forbehold: 8.771 kr.

Vi får et tilskud fra klubben, så prisen ender lige omkring 8.000 kr.

Udgifter derudover: drikkevarer til aftensmad og lommepenge..

PS: Lige nu har 13 tilmeldt og betalt, og de 13 er fordelt i lejlighederne, så hvis du vil med, skal du helst finde endnu en deltager (eller to), da prisen for at bo kun 1 person i en lejlighed er noget høj.

Da vi skal bestille transfer, vil vi gerne have eventuelle nye tilmeldinger inden 1. november.

Eventuelle spørgsmål gerne til Axel, 4085 4057.

Dbh Frank og Axel

ØCK Cykeltur
Mallorca 5/6 – 10/6 2023

Efter vores info møde den 12. september, var der stor interesse for turen og derfor kommer tilmeldingen som aftalt i god tid, således vi kan få hotellet booket i Selva.

Bindende tilmelding senest pr. 21. september ved indbetaling af depositum på kr. 1.000,00 til ØCK rejsekonto.
Reg.nr 1551 konto nr. 3719291821, husk at skrive Mallorca 2023

Budget for turen er således :

Overnatning incl. helpension.Kr. 6.350,00
FlyKr. 2.300,00
Cykelleje incl. tilskud fra ØCKKr. 700,00
Transfer fra lufthavnenKr. 500,00
I alt ved 16 personerKr. 9.850,00
I alt ved 20 personerKr. 9.580,00

Der er ikke drikkevare inkluderet til aftensmad, kun til frokost

Har du spørgsmål til turen kan du kontakte Axel Sørensen mobil nr. 40854057 eller Kim Jakobsen på mobil nr. 29438302

NB! Vi skal endelige bekræftet hotelbookingen den 25. september 2022.

Ølstykke vandt holdmatchen

Stor tak til alle deltagere. Det er et superflot resultat Ølstykke samlet har præsteret i dag. Og en kæmpe tak til Jim og Dan for at organisere og gennemføre dagens aktivitet.

Herunder er resultaterne:

Resultatlisten for Ølstykkes ryttere
Resultat listen for alle deltagere

Holdmatch – Diplomløb 2022

28 august kl.10 lyder startskuddet til klubbens store arrangement.

Det er vigtigt at alle krigere kigger dybt ind i sig selv, og finder ud af vigtigheden at tilmelde sig og gøre dette for klubben. Vi skal huske de gamle, men sande og vise ord:- ”Tænk ikke hvad klubben kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for klubben” -og dine klubkammerater.

Præcision er afgørende på så vigtig en dag, så derfor afgøres resultatet selvfølgelig med et
tidtagningssystem med chip, som styres af Martin Esberg ”Races Danmark”

Der vil være kaffe, kage, øl og sodavand, klubfællesskab og hyggelige timer med dine træningskammerater. Du kan også invitere familie og venner til at komme og heppe på dig, der er plads nok. Vi håber selvfølgelig på stor deltagelse, og godt vejr.

Sidste tilmeldingsfrist på Appen er torsdag d. 25 august kl. 20:00

Der skal cykles i klubtrøje, på almindelig racercykel, uden bøjler og med max. 80mm i fælghøjde.

Konceptet vil være som nedenstående:

Holdmatch

Vi vil køre mod hinanden i en holdmatch mellem Ølstykke Cykle Klub og Furesø Cykle Club i
30,7km. enkeltstart, på flyvestation Værløse i alt 6 omgange. Det vil så være den klub som stiller
med færrest ryttere, som vi tager udgangspunkt i. For at gøre Holdmatchen lidt mere spændende i
år, bliver det den klub der har flest point som vinder. Det vil sige at en guldtid giver 3 point, sølvtid
giver 2 point og en bronzetid giver 1 point. Så kan alle, hurtig som langsom, være med til at vinde
pokalen. Det vil være mere retfærdigt, da alle uanset tid kan få 3, 2 eller1 point.
Pokalen går til klub med flest point, og der vil være medaljer til de tre hurtigste.

Diplomløb

Vi kører også efter DCU´s diplomtider, så uanset om man er hurtig eller mindre hurtig er der noget at køre for.

Der vil være medaljer til alle, som har kørt indenfor tidsgrænsen for guld, sølv og bronze

Sidste tilmeldingsfrist er torsdag d. 25 august kl. 20:00

Billede med parkering (Sandet 77, Kirke Værløse) hvor vi plejer at mødes, start/mål og indskrivning

Tour arrangement 12. juni

Har du nogensinde drømt om at ligge forrest i feltet eller lige bag den berømte, røde tour bil? Så kan den drøm nu blive til virkelighed. Klubben har vundet en lodtrækning om, at få en rød SKODA følgebil så vi kan komme ud og trille med en vaskeægte følgebil – den selvsamme bil, der følger de professionelle ryttere gennem tourens 21 hårde etaper. 

Kl. 08:45: serveres der morgenmad på Græstedgård

Kl. 09.45: vi stiller op til fælles foto ude foran klubben. Af hensyn til vores sponsorer og de billeder skal tages vil der her kun være adgang i ØCK klubtøj.

Kl. 10:00: Deler vi op i de hold, vi plejer, den første del af turen holder vi et tempo så alle kan være med, så vi kan få lavet nogle flotte billeder af så mange som muligt.

Vi laver et kort stop, så de forskellige hold kan komme afsted, og så følger Skoda bilen efter.

Tilmelding sker via forenings-app’en – find aktiviteten i kalenderen, d. 12. juni

DET ER ET ABSOLUT KRAV, AT DU STLLER I KLUBTØJ.

Ser frem til din tilmelding

Tøjaften mandag den 13/6

Vi holder tøjaften mandag den 13/6 i klublokalet på græstedgård kl 19:00 – 20:00

Xtreme vil på denne aften præsentere vintertøj samt basis tøj der kan prøves samt fortælle om nogle af deres nye tiltag.
Vi er nød til at bestille vintertøjet allerede før sommerferien, for at imødegå sommerferielukning og mulige leveringsproblemer med forsendelserne. Tøjet leveres til September.

Derfor bliver deadline for bestilling allerede søndag den 3 juli

Xtreme sender en af deres nye medarbejdere Jonas Lindberg.
Jonas er tidligere Pro MTB og er lige stoppet. Her lidt om Jonas Jonas Lindberg er en tidligere cykelrytter fra Danmark, der var en del af det danske landshold i mountainbike. Udover medaljer i mountainbike, blev han i 2018 U23-danmarksmester i cykelcross, og ved mesterskaberne i 2020 og 2021 vandt han sølv i eliterækken.

NB! Dette er den sidste tøjbestilling i år. Næste gange der leveres tøj er april 2023 !

Mallorca 2023 – cykeløen for alle

Vi undersøger mulighederne for at tage til Mallorca i 2023. Derfor har Axel udarbejdet dette forslag til en tur til ‘cykel-øen’. Er du interesseret skal du nederst forhånds-tilmelde dig, af hensyn til den videre planlægning.

TidspunktAfrejse fra DK med fly i slutningen af maj eller starten af juni – måske skal vi undgå at rejse i Pinsen (dyrere flybilletter), hvor mange jo gerne vil være sammen med familien, og så kunne uge 23 være god.

Hvorfor så sent: der er super høj cykelaktivitet i april og hele maj, så vi får nemmere ved at få plads i juni – og kan måske forhandle os til en bedre pris.

Jeg tænker, at vi skal rejse på en måde, der giver mindst 5 og gerne 6 hele cykeldage.

Mallorca er populær, så vi skal tage en beslutning i efteråret 2022.

Fly: Der er en del muligheder, og Norwegian har mange afgange – og der er en kl. 6 om morgenen, så rejsedagen også kan give en lille cykeltur.

Indkvartering: Vi kan forsøge at komme til at bo lidt syd for den bjergkæde, der er på tværs af hele den nordlige del af øen. Mit ønske går i retningen af at finde et mindre sted, hvor det kun er os, der er gæster – ingen kan alligevel holde ud at på tæt på ØCK J. Det vil så være med halv pension.

Ture: Der er uanede muligheder på Mallorca, og selv om der ikke er vældig høje bjerge (man kommer ca. op i 800 m højde), kan man sagtens lave etaper med mange højdemeter. Det helt fede er, at der er fladt midt på øen, så der kan sagens laves rigtig gode ture der også, og vi vil som altid lave mindst to hold. Jeg vil mene, at Mallorca henvender sig til alle de grupperinger vi har i klubben i forhold til niveau.

Cykler: Når vi rejser på den tid, vil det være uden egen cykel. 6 dage koster  ca. 120 Euro for en god racer, og skal den have elektronisk gear og skiver + lette hjul kan den komme til at koste op mod 200 euro.

Transfer: Vi får nogle bud på transport fra lufthavnen til vores hotel.

Økonomi: Det er nogenlunde det eneste, jeg ikke kommer til at have med at gøre J, men den gode Kim er så velkommen til at give et af sine velkvalificerede bud, og den fine holdning med et ”standard tilskud til f.eks. transfer mv” skal jo også indgå.

Klubansvarlige: Jeg tilbyder at lave en god del af arbejdet, men vi bør være 3, og herunder en øko-fyr.

De bedste hilsner
Axel


Forhåndstilmelding:

Klik på knappen her for at tilkendegive at du er interesseret i at deltage i denne tur.

Der er ikke tale om en bindende tilmelding, blot info til klubben om at du er interesseret.

Benyt dit mobilnummer til at anmode om adgangskode. Så modtager du en sms med koden. Hvis du får en fejl om at det er forkert nummer, har vi ikke registreret dit korrekte mobilnummer og du må i stedet benytte e-mail.

Interesserede:

4Children RAAM2022

Kom til vores arrangement på Julemærkehjemmet Kildemose, og mød hele 4Children holdet som skal til USA til juni.

Kom og hør om julemærkehjemmet, RAAM holdet og hør også hvad fremtidens cykling bliver.

Der afholdes en velgørenhedsauktion med ydelser og effekter fra nogle af vores samarbejdspartnere.

Det afholdes d. 5. maj kl. 18-21 på Julemærkehjemmet Kildemose i Ølsted.

Prisen er 300 kr. hvoraf 200 kr. går til 4Children Julemærkeindsamlingen og 100 kr. til mad og drikke som Julemærkehjemmet Kildemose har været så søde at stå for.

Program:

18:00 Ankomst sandwich og vand

18:45 Velkomst ved julemærkehjemmene og RAAM holdet

18:50 Julemærkehjemmene

19:15 4Children holdet og bag om RAAM udfordringen

19:45 Hvad fa´en kommer der til at ske med cykelmotion i fremtiden? Direktør Instituttet for fremtidsforskning og tidlige prorytter Lasse Jonasson

20:15 Kaffe og kage

2030 Velgørenhedsauktion over ”ting” …Stai måneds pakke, Bikefit, Bileftersyn, vinduespolering og meget andet (indbetales til indsamlingen på BetterNow)

21:00 Tak fordi at I kom

Tilmeld dig på nedenstående link

https://raam.nemtilmeld.dk/3/

Betal herefter de 300 kr. på Mobilpay: 139619 (Julemærkefonden) og ønsk os dermed godt på vej

Skulle du være forhindret I at deltage, men gerne vil støtte Julemærkehjemmene og holdet, så kan du indbetale et valgfrit beløb på dette her link:

https://dk.betternow.org/fundraisers/4children-hjaelp-os-med-at-stotte-julemaerkehjemmene

Og husk alle beløb tæller for os og Julemærkehjemmene ♥

AFLYST – Yoga aften med fokus på udstrækning

VI ER DESVÆRRE, PÅ GRUND AF SYGDOM, NØD TIL AT AFLYSE ARRANGEMENTET

Malene har skrevet med sin yoga instruktør – Illa – og har fået hende til at lave et program der passer til os: Yoga Aften på Græstedgård mandag den 2 maj kl. 19.15.

Illa skriver at hun vil præsentere to programmer til os:

  • et kort program som passer til, når vi lige er stået af cyklen,
  • og så et program, der går lidt generelt dybere, og her vil en måtte være god til de der vil deltage i det.

De to programmer kan sagtens flettes sammen, så deltagerne kan plukke ud hvad de synes til daglig brug efter cykeltur. Husk at medbringe et liggeunderlag eller en yoga måtte til at ligge på.

Tilmelding sker gennem Forenings App’en – kig efter på datoen 2. maj 2022

NB!
Den normale klubaften med kaffe og snak flyttes denne dag til et sf de andre lokaler på Græstedgård

Klubturen 2022

Klubturen 2022 går til Toscana

Klubturen 2022 vil gå til Toscana og bliver en gentagelse af sidste års tur, vi skal bo på Prato Al Sole, som er en lille vingård i Chianti nær byen San Pancrazio, her vil Sabrina som ejer gården sammen med sin familie, forkæle os en hel uge. I kan læse mere om stedet her

https://www.pratoalsole.it/home-eng.html

Vi kan være maximalt 20 deltagere.

Team Toscana 2021

Vi har forhåndsbooket uge 39 (24.09.22 til 01.10.2022) og tilmelding sker efter først til mølle-princippet, man er tilmeldt når der er indbetalt depositum kr. 1.000 til klubbens rejsekonto i Danske Bank. Reg.nr 1551 konto nr. 3719291821.

Prisen for ophold inkl. morgenmad, frokost på cykelturen og aftensmad er budgetteret til kr. 4.500,00 i aftensmaden er der 5 flasker vin til deling samt vand, ekstra vin er for egen regning.

Øl og sodavand som vi selv medbringer til turen og som bliver indkøbt af bilen som transporterer vores cykler til Toscana, er også indeholdt i prisen.

Til denne pris skal tillægges flytransport til Firenze (kendes ikke endnu) samt transfer (ca. 500,00) til og fra Prato Al Sole, man kan også vælge at køre i egen bil og dermed dele bil omkostningerne, hvis man vælger at køre sammen med andre deltagere.

RETTELSE: Vi holder informationsmøde den 2. maj kl. 18:00

Med sportslig hilsen

Tur udvalget

Træningsweekend Odsherred

21-22 maj 2022 – Udsigten Odsherred

Jeg har reserveret denne weekend, der var ikke ledigt den 18-19 juni. ØCK vil betale for ophold, lille frokost og aftensmad lørdag, drikkevarer er for egen regning.

Vi skal bo her og det er også herfra ruten starter og slutter.

https://www.udsigten-odsherred.dk/

Tilmelding via appen ‘Min Forening’ find aktiviteten vha. datoen.

En del af ruten lørdag vil være den som Tour de France-feltet også cykler til sommer, men der vil også være flade km i det smukke Odsherred. Jeg tænker en tur om lørdagen på ca. 75 km og ca. 700 højdemeter hvor starten vil være kl. 10.00. Den kan også forlænges, det bestemmer vi selv.

Turen søndag er ikke fastlagt endnu, måske nogen vil cykle hjem til Ølstykke ca. 85 km og andre en tur i området, med start kl. 09.30.

Jeg tænker at dem som deltager kunne planlægge turen søndag, på en klubaften inden vi tager afsted.

Her link til de første 37 bjergkilometer og 520 højdemeter, herefter cykler vi over mod Nykøbing og videre op til Lumsås og derfra retur til Cafe udsigten.

https://www.visitodsherred.dk/geoparkbjerggrandprix/ruten

Med sportslig hilsen
Kim Jakobsen

Fælles morgenbrød

Søndag d.3.april er dagen vi starter sommersæsonen op for alvor. Det vil klubben gerne markere ved at servere fælles morgenbrød – brunch om man vil – inden vi starter ud på sommersæsonens første træning.

Fælles morgenbrød søndag d.3.april kl 9:00

Coronatiden er nu fuldstændig lagt bag os når vi taler om træning og aktiviteter i klubregi og vi kan igen være sammen og nyde hinandens nærvær.
Derfor indbyder klubben dig til at komme ned på Græstedgård kl 9:00 den første søndag i april og nyde Prebens morgenbord mens du får en snak med klubkolleger du ikke har set i lange tider.

Når vi har fået fyldt lidt brændstof på systemet triller vi ud på den forårets første træningstur
kl ca 9:30

NB: Tilmelding via Forenings App’en

Så kom med dit gode morgenhumør og lad os ønske hinanden en god sæson.

Vel mødt!
Bestyrelsen

Tour de France kommer til Danmark – hvad gør politiet.

Axel fortæller om politiets rolle under de store Cykelløb

Vores klubmedlem gennem mange år, Axel, vil mandag aften den 4. april fra kl. 19.30 fortælle lidt om sit arbejde med cykelløb gennem 15 år, og ikke mindst fortælle lidt om de forberedelser, som politiet har forud for de 3 spændende dage i starten af juli.

Det er på ingen måde et professionelt foredrag, men understøttet af nogle billeder fra Tourstart i Belgien for 3 år siden, og senest starten på Paris – Nice, kan vi da hygge os lidt sammen i en times tid.

Spørgsmål fra salen er meget velkomne, men det er ikke alt han kan – eller må – fortælle om.

Der er ingen tilmelding denne aften – det sker på en ‘alm’ klubaften i kælderlokalet på Græstedgård, vi serverer kaffe som vi plejer og der kan købes øl og vand.

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.