Resultatet af Klubmatchen

Efter en flot søndag i solskin og dejlig modvind har vi fået kåret klubbens mestre for 2024 i de tre klasser hvor der var opstillet deltagere.
Ligeledes fik afgjort lodtrækningen: Tillykke til Sascha med gavekortet til cykel-udstyr.

DeltagerFødselsårAlderHoldStartidTidDiplomVinder
Benny Svendsen194480O10,0001.02.55Guld
Keld Svendsen194777O10,02DNF
Bent Sjørup195074O10,0401.06.22GuldKlasse vinder
Preben Rasmussen195569B10,0601.02.04Sølv
Kim Jakobsen195965B10,0800.56.26Sølv
Jan Markussen196163B10,1000.58.03Sølv
Michael Hero196262B10,1200.56.56Sølv
Niels Thestrup196262B10,1400.53.07GuldKlasse vinder
Henrik Emanuel197153B10,1600.59.40Sølv
Henrik Dani196559A10,1800.56.22Sølv
Danny Glüich196658A10,2000.56.21Sølv
Sascha Dobrowohl197054A10,2200.52.12Guld
Jim Nielsen197351A10,2400.50.24Guld
Kenneth Markussen198935A10,2600.49.40GuldKlasse vinder

Mesterskab – Enkeltstart

Årets klubmesterskab køres på Flyvestation Værløse
søndag d.29/9 kl 10:00

Distancen er 30,7 km ( 6 omgange )

Arrangement er for alle klubbens medlemmer – alle klasser kan deltage.
Der køres om guld, sølv og bronze indenfor aldersgrupper jf. nedenstående skema. Så du kører imod klokken of de ryttere der ligger i samme aldersklasse som dig selv.

Der trækkes lod om et gavekort kr. 1.000,00 til Cykelpartner eller anden cykel netbutik, blandt alle deltagere i enkeltstarten.

Efter mesterskabet vil klubben stå for frokost i cafeen derude.
Når du tilmelder dig skal du huske at oplyse om du deltager i enkeltstart (skriv din årgang) og frokost eller bare en af dem.

Tilmelding via klub-appen

Startsted og Parkering på Flyvestationen

Udlandsturen 2025

OPDATERET efter infomøde 09.september 2024.

Kære cykel venner, udlandsturen 2025 går til Mallorca.

Flyrejse med Norwegian, som du selv skal booke og godt må bestille nu, bliver som følger:

Udrejse lørdag den 10.05.2025 kl. 06.05 med D83664 til Mallorca Palma
Retur torsdag den 15.05.2025 kl. 20.15 med D83667 til København
Skal købes som LowFare +, så man kan få sin bagage med. Billetten koster lige nu 2.148 kr.

Vores rejseplanlægning giver os 6 cykeldage.

Hver dag bliver der delt op i hold efter niveau, og vi laver nok også lidt forskudt afgangstid, så vi kan forsøge at mødes til frokost.

Indkvartering:

Hotel Villaconcha in Puerto De Pollensa som er et sportshotel i Port Pollensa.
Vi har reserveret 10 dobbeltværelser og 3 single værelser som skal bekræftes den 16. september 2024.

Hoposa Villaconcha | Aparthotel Puerto Pollensa | Official Website

Der vil være transfer fra lufthavnen til hotellet, vi kender ikke pris endnu.

Vi vil leje racer cykler hos Clips Cycling Holidays du kan også vælge at tage din egen cykel med.

ØCK giver tilskud til leje/transport af cykel kr. 800,00

Cykel Ridley Noah (Carbon/Disc/Sram Rival Etap)
pris incl. tilskud fra ØCK 1.500-800 = 700,00

Cykel Ridley Fenix SL (CArbon/Disc/Ultegra eller 105 DI2
pris incl. tilskud fra ØCK 1.283-800 = 482,50

Budget:

Single room incl. ½ pension kr. 4.481 + frokost kr. 1.350 + fly 2.148 i alt 7.979 excl. drikkevare og transfer.

Dobbelt room incl. ½ pension kr. 3.150 + frokost kr. 1.350 + fly 2.148 i alt 6.648 excl. drikkevare og transfer.

Hvis du vil med, skal du indbetale depositum 1.000 senest den 15. september 2024 til klubbens rejsekonto Reg.nr 1551 konto nr. 3719291821, husk at skrive Mallorca 2025.

NB! Du skal skrive en mail med din tilmelding og vi skal have information om du ønsker enkeltværelse eller dobbeltværelse.

 Hvis du ønsker at leje cykel, skal du skrive din højde, og hvilken model du ønsker, så vil Axel bestille.

kimbent.jakobsen@privat.dk    axelsoerensen@c.dk

De bedste hilsner
Kim, Søren og Axel

Tur til Hallandsåsen

Turen til Hallandsåsen kommer til at gå rundt i det smukke skov-område omkring byen Båstad, Vi kommer ned til vandet og helt op på toppen af Åsen. Og mon ikke også ‘Hundebakken‘ skal besejres 🙂

Der bliver opdelt i niveauer, efter de fremmødte, så ikke alle nødvendigvis skal tage alle højde-metrene.
Vi krydser fingrene og håber på godt vejr, ikke for varmt, ikke for blæsende, ikke for vådt: 12 grader, tørt og let sol –>>

Planen er at vi kører i egne biler med cyklerne bagpå krogen eller på taget. Klubben refunderer transporten km-penge/bro/færge. Blot skriv til Kim-kasser efter turen med kvittering for dine udgifter.

Klik her for at se turen: Turen på Google Maps Køreturen tager 2 timer – så afgang fra Græstedgård senest kl 8:00. Fremmøde i god tid så der er tid til at pakke bilerne.

Tilmelding skal ske på klub appen
eller ved at sende en besked til mig på: per.gronholt@privat.dk

Til Jer som vil tilbyde at lægge bil til: Vil I venligt angive hvor mange cykler I har plads til på og i bilen. Så vil Per G. koordinerer fordelingen af ryttere i hver bil (med mindre I selv laver en aftale).

Husk at tage lidt skiftetøj med, så I ikke skal sidde med svedigt cykeltøj i bilerne. Tak.

Med sportslig hilsen
Per Grønholt

Æresmedlem Vagn Nielsen er gået bort

Kære cykelvenner

Det er med stor sorg, at vi må meddele, at Vagn Nielsen, æresmedlem og med til at stifte Ølstykke Cykle Klub i 1977, den 6. april 2024 er gået bort efter kort tids sygdom.

Vagn var den rolige nestor, der har taget imod mange af os i klubben. Han kunne være lidt krævende i forhold til ens indsats, og i sine mange gode år var han på ingen måde sen til at lægge lidt ekstra kilometer på en i forvejen hård rute, idet han stille meddelte ”vi tager lige en sløjfe”.

Deltagelse i cykelløb gjorde Vagn på landevejen startende i 50érne, med kørsel i B klassen i 60érne, hvorefter arbejde og familie tog mere af tiden, men han fortsatte med at cykle, og har cyklet flere veteran VM i Østrig.

Vagn nåede også at deltage i klubbens årlige tur til Sydfrankrig, og han og hustru Grete kørte naturligvis selv derned. Vagn var ikke dyr i vand på selv de lange ture, så han kunne godt være lidt dehydreret når vi kom hjem. Det blev der hurtigt rådet bod på, men det var måske ikke lige på den måde de professionelle klarer væskebalancen..

Vagn har været med helt fra klubbens start i ‘77, med medlemsnummer 26 og har været et forbillede for os, der har været så heldige at træne og være på ture med Vagn. De senere år kunne Vagn ikke cykle med klubben, men han var med til sociale arrangementer, og han passede sin Grete til det sidste.

Vagn bisættes fra Gammel Ølstykke kirke tirsdag den 23. april kl. 13. Man er velkommen til bisættelsen, og ikke mindst til at cykle lidt foran rustvognen, når Vagn køres bort, og så skal man give møde ved kirken senest kl. 13.20, så vi kan aftale nærmere med føreren af rustvognen. Vi møder selvfølgelig i tøj fra klubben.

Vagn blev 86 år

Æret være Vagns minde.

Indkaldelse til ordinær Generalforsamling

Mandag d. 19. Februar 2024 kl 19:00
i Bækkegårds skolens kantine

Dagsordenen ifølge vedtægterne:

  1. Valg af dirigent og referent
  2. Formanden aflægger bestyrelsens beretning 
  3. Godkendelse af klubbens regnskab 
  4. Fremlæggelse af budget 
  5. Behandling af indkomne forslag 
    • Der er ikke modtaget nogen forslag
  6. Fastsættelse af kontingent
    • Bestyrelsen foreslår uændret kontingent
  7. Valg af medlemmer til udvalg
    • Hallandsåsen – alternative datoer:  28/4, 5/5, 12/5
    • Store klubtur – 9. Jun
    • Flyvestation og Frokost – 29. Okt
    • Julemik – 9. Dec
  8. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter 
    • Per og Malene er på valg
    • Suppleanter skal vælges
  9. Valg af revisorer og suppleant 
    • Revisorer skal vælges
  10. Eventuelt

Bestyrelsen
Ølstykke Cykleklub

Infomøde og stumpeaften..

Agendaen denne aften bliver:
– Årets fællesture (Hallandsåsen, Store Klubtur, Flyvepladsen, ..) v. Preben
– Klub Deltagelse på udvalgte motionsløb v. Bo
– Hvordan får vi startet klubaftenerne op med aktiviteter v. Kim
– Information om anvendelse og muligheder ved brug af app’en v. Tony

På denne aften supplerer vi med med et ”Stumpemarked”: Mange har fået nye cykler, og har derfor måske gode reservedele fra den gamle, der vil kunne gøre bedre nytte hos andre. Vi laver et bord, hvor man lægger sine ting med pris og ens navn. Så sætter vi lidt tid af til sælger og køber kan finde sammen. Det kunne også være at nogen har evt. fejlkøb af ØCK tøj i forkert størrelse. Tag med hvad du har som andre kunne være interesseret i.

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.