Foredrag med Trine Schmidt & Brian Holm
Torsdag d. 5.oktober indbyder ØCK til et spændende foredrag med to personligheder fra den danske cykelsport.
Trine og Brian Vil fortælle om livet som væddeløbere. Hvordan startede det hele – og så gå kronologisk frem med plads til fortællinger og anekdoter.
De vil skiftes til at berette deres historier og moderator Tonny Voss vil flette deres historier sammen. Til sidst vil der være plads til spørgsmål fra salen.
Foredraget holdes på Græstedgård i den store sal og starter
kl 19:00 og forventes at vare ca. 2 timer. Adgang er gratis for klubbens medlemmer samt sponsorer + 1 ledsager.
ØCK inviterer alle medlemmer og sponsorer til at tage én ledsager med denne aften. Tilmelding sker gennem forenings app’en – skriv i kommentarfeltet hvis du tager en ledsager med. Sponsorer: skriv en mail til klubben på: cykelklub@oeck.dk
Trine Schmidt
Trine Schmidt Hansen (født 3. juni 1988) er en dansk forhenværende landevejs- og banecykelrytter. Hun fik sit store gennembrud med en sølvmedalje ved VM i banecykling 2008 i Manchester i pointløb.
Et af de helt store talenter inden for dansk kvindecykling. Trine Schmidt begyndte at køre landevejsløb inspireret af sin storebror, men da Siemens Arena i Ballerup blev opført i 2001, begyndte hun at køre banecykling i stedet. Hun gik på Team Danmark-ordning i gymnasium for at have tid til sin sport.
Hun deltog i pointløbet ved sommer-OL 2008 i Beijing, men uden succes, idet hun sluttede på attendepladsen uden point. Hun holdt en lang pause fra konkurrencer og var ikke en del af det danske cykellandshold fra 2009 til 2016. I 2016 blev hun udtaget igen, efter at hun vandt hun sølv ved DM i enkeltstart.
Ved EM i banecykling i Berlin 2017 vandt hun to guldmedaljer i disciplinerne scratch og pointløb.
Brian Holm
Brian Holm er en forhenværende dansk cykelrytter, der var professionel fra 1986 til 1998. I den brede offentlighed stod Brian Holm i sin karriere noget i skyggen af Bjarne Riis og Rolf Sørensen, men i cykelkredse var han respekteret for sine store kvaliteter, også som hjælperytter. I 2007 indrømmede han at have brugt epo ved to lejligheder i 1996.
Brian Holm blev professionel cykelrytter i 1986 og kørte i de følgende 12 år for seks forskellige hold. Team Telekom kørte han for i årene 1993-1997, og for dette hold kørte han Tour de France i 1993 og 1996. Som holdkammerat til Bjarne Riis havde han en stor del af æren for Riis’ gule trøje og sejr i 1996. Brian Holm kørte i alt 10 Grand Tour-løb, herunder Tour de France syv gange.
Efter sin karriere som aktiv har Brian Holm bl.a. været sportsdirektør for flere professionelle hold. Desuden har han kommenteret cykelløb i tv. I 2013 blev han ved kommunalvalget på Frederiksberg, valgt ind i byrådet for Det Konservative Folkeparti