Mallorca 2023 – cykeløen for alle

Vi undersøger mulighederne for at tage til Mallorca i 2023. Derfor har Axel udarbejdet dette forslag til en tur til ‘cykel-øen’. Er du interesseret skal du nederst forhånds-tilmelde dig, af hensyn til den videre planlægning.

TidspunktAfrejse fra DK med fly i slutningen af maj eller starten af juni – måske skal vi undgå at rejse i Pinsen (dyrere flybilletter), hvor mange jo gerne vil være sammen med familien, og så kunne uge 23 være god.

Hvorfor så sent: der er super høj cykelaktivitet i april og hele maj, så vi får nemmere ved at få plads i juni – og kan måske forhandle os til en bedre pris.

Jeg tænker, at vi skal rejse på en måde, der giver mindst 5 og gerne 6 hele cykeldage.

Mallorca er populær, så vi skal tage en beslutning i efteråret 2022.

Fly: Der er en del muligheder, og Norwegian har mange afgange – og der er en kl. 6 om morgenen, så rejsedagen også kan give en lille cykeltur.

Indkvartering: Vi kan forsøge at komme til at bo lidt syd for den bjergkæde, der er på tværs af hele den nordlige del af øen. Mit ønske går i retningen af at finde et mindre sted, hvor det kun er os, der er gæster – ingen kan alligevel holde ud at på tæt på ØCK J. Det vil så være med halv pension.

Ture: Der er uanede muligheder på Mallorca, og selv om der ikke er vældig høje bjerge (man kommer ca. op i 800 m højde), kan man sagtens lave etaper med mange højdemeter. Det helt fede er, at der er fladt midt på øen, så der kan sagens laves rigtig gode ture der også, og vi vil som altid lave mindst to hold. Jeg vil mene, at Mallorca henvender sig til alle de grupperinger vi har i klubben i forhold til niveau.

Cykler: Når vi rejser på den tid, vil det være uden egen cykel. 6 dage koster  ca. 120 Euro for en god racer, og skal den have elektronisk gear og skiver + lette hjul kan den komme til at koste op mod 200 euro.

Transfer: Vi får nogle bud på transport fra lufthavnen til vores hotel.

Økonomi: Det er nogenlunde det eneste, jeg ikke kommer til at have med at gøre J, men den gode Kim er så velkommen til at give et af sine velkvalificerede bud, og den fine holdning med et ”standard tilskud til f.eks. transfer mv” skal jo også indgå.

Klubansvarlige: Jeg tilbyder at lave en god del af arbejdet, men vi bør være 3, og herunder en øko-fyr.

De bedste hilsner
Axel


Forhåndstilmelding:

Klik på knappen her for at tilkendegive at du er interesseret i at deltage i denne tur.

Der er ikke tale om en bindende tilmelding, blot info til klubben om at du er interesseret.

Benyt dit mobilnummer til at anmode om adgangskode. Så modtager du en sms med koden. Hvis du får en fejl om at det er forkert nummer, har vi ikke registreret dit korrekte mobilnummer og du må i stedet benytte e-mail.

Interesserede: