Søndag d. 27. august lyder startskuddet til holdmatch på flyvestationen.

Det er vigtigt at alle krigere kigger dybt ind i sig selv, og finder ud af vigtigheden at tilmelde sig og gøre dette for klubben. Vi skal huske de gamle, men sande og vise ord:- ”Tænk ikke hvad klubben kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for klubben” -og dine klubkammerater.

Præcision er afgørende på så vigtig en dag, så derfor afgøres resultatet selvfølgelig med et
tidtagningssystem med chip, som styres af Martin Esberg ”Races Danmark”

Der vil være kaffe, kage, øl og sodavand, klubfællesskab og hyggelige timer med dine træningskammerater. Du kan også invitere familie og venner til at komme og heppe på dig, der er plads nok. Vi håber selvfølgelig på stor deltagelse, og godt vejr.

Sidste tilmeldingsfrist på Appen er torsdag d. 24 august kl. 20:00

Der skal cykles i klubtrøje, på almindelig racercykel, uden bøjler og med max. 80mm i fælghøjde.

Konceptet vil være som nedenstående:

Holdmatch

Vi vil køre mod hinanden i en holdmatch mellem Ølstykke Cykle Klub og Furesø Cykle Club i
30,7km. enkeltstart, på flyvestation Værløse i alt 6 omgange. Det vil så være den klub som stiller
med færrest ryttere, som vi tager udgangspunkt i. For at gøre Holdmatchen lidt mere spændende i
år, bliver det den klub der har flest point som vinder. Det vil sige at en guldtid giver 3 point, sølvtid
giver 2 point og en bronzetid giver 1 point. Så kan alle, hurtig som langsom, være med til at vinde
pokalen. Det vil være mere retfærdigt, da alle uanset tid kan få 3, 2 eller1 point.
Pokalen går til klub med flest point, og der vil være medaljer til de tre hurtigste.

Diplomløb

Vi kører også efter DCU´s diplomtider, så uanset om man er hurtig eller mindre hurtig er der noget at køre for.

Der vil være medaljer til alle, som har kørt indenfor tidsgrænsen for guld, sølv og bronze

Sidste tilmeldingsfrist er torsdag d. 24 august kl. 20:00

Billede med parkering (Sandet 77, Kirke Værløse) hvor vi plejer at mødes, start/mål og indskrivning