Ølstykke CykleKlub

Nytårsbrev 2021

Godt Nytår!

2020 har bestemt ikke været et normalt år – heller ikke i ØCK. Vi blev lukket ned netop som sæsonen skule til at starte og vi kunne ikke samles i år, som vi plejer. Træning har været kraftigt påvirket af at vi fik pålagt at cykle i hold på max 10 personer. Så ingen fællesture, men derimod træning i mindre 'bobler' styret af kaptajnerne.

Stor tak skal kaptajnerne have for at løfte opgaven med at organisere træning sammen hver for sig. Og stor tak til de andre frivillige der gør et stort stykke arbejde og en forskel for klubben. Det er svært at navigere i alle restriktionerne i for tiden, der bliver stillet store og omskiftelige krav. Tak til alle der har gjort en indsats for klubben i 2020.

På mandag den 11. januar skulle vi så have startet året op med tøjaften og indvejning til Årets Taber. Men Græsted Gård er helt lukket, indtil videre til d.17. og vi må nu kun samles 5 personer ad gangen. Derfor kan vi ikke gennemføre den planlagte tøjprøvning der var kalendersat med vores nye tøj leverandør. Vi har pr 1/1 valgt at skifte tilbage til XTREME, som vi jo har prøvet før, da vi har fået forhandlet en god aftale om levering og priser. Men tøjaftenen må altså vente indtil videre. Der kommer besked ud når vi kan samles igen.

Vi forventer ligeledes at Generalforsamlingen i uge 8 vil blive påvirket da vi jo nok ikke må samles 50 som vi plejer at være. Bestyrelsen overvejer pt. at udsætte den en  måned. Men herom senere.

Husk at alle medlemmer skal overholde gældende regler når vi træner: Kun samles udendørs og kun 5 personer ad gangen. Og hvis I træner sammen, så hold jer til de samme trænings partnere hver gang i er ude at cykle. Se retningslinier her.

Det at være medlem af ØCK handler om fællesskab, og derfor håber vi at I vil støtte op om foreningen, også selv om vi måske må skære lidt ned på aktiviteterne i en periode. Jeg glæder mig til at se jer til klubaften og på landevejen når vores aktiviteter igen bliver givet frit. ØCK kommer stærkt tilbage!
 

Med ønske om et fantastisk nytår.

På vegne af Cykleklubben

Formanden

Powered by CMSimple | Template: ge-webdesign.de | Login

nach oben